stress-curve

Tips og tricks til at skrive et godt speciale

At skrive et speciale er en hård proces. I starten har man et halvt år foran sig og en masse gode idéer man glæder sig til at komme igang med. I slutningen har man et halvt år bag sig, en masse halvfærdige ting og en masse gode idéer man pludselig opdager man på ingen måde kan nå at få med i sit speciale.

stress-curve

Som specialestuderende får man glæden af at på et halvt år at gennemgå alle dele af ens stress niveau.

Få dage efter jeg havde afleveret mit speciale holdt jeg et kort foredrag omkring hvilke erfaringer jeg havde gjort mig for 200 kandidatstuderende der skulle til at skrive speciale. De erfaringer vil erfaringer vil jeg forsøge at få ned på skrift her. Jeg har også skrevet et indlæg omkring at finde et specialeemne.

Husk hvad målet er

Når man laver et så stort projekt som et speciale er, kan man godt nemt gå lidt tabt i retningen engang imellem.  Det er vigtigt at huske at målet er en akademisk rapport og ikke et stykke sejt software eller fungerende prototype på noget du har lavet.  Du kan hurtigt bruge tid på en masse detaljer som i sidste ende ikke bidrager med noget til dit speciale.  I videnskaben er det vigtigt at kune argumentere for sine valg og hvis man bare drøner derudaf kan man godt til sidst mangle nogle argumenter for hvorfor man har gjort som man har, fordi det hele er gået så stærkt. Hvis du prøver noget der ikke virker så husk at det stadig også er et resultat, så sørg for at lave nogle gode test/forsøg der viser at det ikke virker og find nogle forklaringer på hvorfor, så du senere kan argumentere for hvorfor du ikke fortsatte ned af den vej.

Start med at skrive tidligt

Dette er nok standardrådet som alle får når de begynder med specialet og samtidig nok den ting de fleste bander over når de sidder til sidst og kæmper med at skrive alt for mange sider på alt for få dage, mig selv inklusive.

Derfor:

  • Hav en opdateret indholdsfortegnelse fra dag et. Det hjælper dig med at holde næsen i sporet.
  • Skriv ned undervejs. Det hjælper dig med at reflektere over hvordan du vil præsentere de resultater du får og sørger for at du altid kan forklare hvad du gør og hvorfor.
  • Husk at selvom du skriver tidligt kan du altid skrive det om senere.
  • Lav nogle konklusioner tidligt, det hjælper dig med at sørge for at du hele tiden arbejder mod at få nogle resultater og gør at du kan styrer imod at få nogle stærke konklusioner.

Arbejd effektivt

Når man skal arbejde som ene mand på et projekt i så lang en periode kan det nogle gange god virke lidt uoverskueligt hvad man skal gå igang med hvilket hurtigt kan medføre en masse overspringshandlinger.  Der findes masser af bøger, blogposts og lignende omkring at holde fokus og arbejde effekt. Jeg kan klart anbefale den her som indeholder mange gode tricks: Podcast omkring at holde fokus.

En meget visuel todo liste en af mine studievenner benyttede.

En meget visuel todo liste en af mine studievenner benyttede.

Personligt er jeg stor fan af todo-lister skrevet ned på et papir som jeg har liggende på mit skrivebord. Der er også en god belønnelse i sig selv hver gang man kan lave en stor fed streg over et punkt. For at det skal fungere er det vigtigt at punkterne for det du skal nå i løbet af dagen er meget konkrete, som f.eks. “Læs artikel XX”, “Lav parametertuning af algoritme YY”.

Hvis du går helt i står er her en måde du kan sparke dig selv igang som jeg selv benyttede mig af hvis jeg var ved at gå død.

  1. Udvælg et enkelt punkt fra din todo liste
  2. Kap evt. forbindelsen til internettet og sluk telefonen
  3. Sæt et æggetur til f.eks. 2 timer og arbejd møg effektivt indtil det ringer. På mig giver det en smugle af den samme stress følelse som når jeg har siddet en aften og laver en aflevering der skulle afleveres næste morgen :-), og det virker.
  4. Når uret ringer så giv dig selv en form for beløning. Løb en tur, checke facebook etc.

Så overordnet set:

Derfor

  • Sørg for at have en overordnet plan over hvad du skal have lavet de forskellige måneder
  • Hav en ugentlig plan for hvad du gerne vil nå i denne uge
  • Hav en daglig todo liste. Sørg altid for at have et punkt som du død og pine skal nå før du føler at det har været en produktiv dag.
  • Brug den sidste del af eftermiddagen inden du fyraften på at ligge en plan for hvad du vil nå i morgen, så kan du være effektiv lige fra morgenstuden er.

Andre tips og tricks

Frit fra hoften er der lige et par ekstra tips og tricks der er værd at tage med

  • Tag ind og se andres specialeforsvar.Det er en god måde at se hvad der egentlig forventes. Samtidig kan det også tage lidt af mystikken omkring forsvaret hvis du er nervøs og give dig nogle gode ideer til hvordan du skal sætte din egen presentation sammen.
  • At læse korrektur på 50+ sider tager lang tid (flere dage), så sæt god tid af til det.
  • Overvej at få ekstern korrekturlæser på dit speciale. Der findes massere på nettet og det kan gøre det for omkring tusind kroner.
  • Find nogle ligesindede studiekammerater og læs hinandens specialer igennem
  • Se om du kan få en kontorplads på dit institut eller lignende. Det giver dig nogle at spare med og kan gøre processen lidt mindre ensom.
  • Det kan aldrig siges nok: Start med at skrive tidligt!!

 

No comments yet.

Skriv et svar

Powered by WordPress. Designed by WooThemes