ScreenShot20140729at24335PM

Derfor skal du elske matematik

Du kommer ind til din læge og han fortæller dig at den behandling han havde tænkt at give dig er noget han lige havde læst i et tidsskrift fra år 500 f.Kr.. .. hvad ville du sige? Sandsynligvis nej tak.

Når vi til gengæld kører over en bro eller sidder i et fly 11 kilometer over jordens overflade, kan vi sidde og tænke på at størstedelen af den matematik som ingeniørerne har benyttet vil være (op)fundet(*) for over tusind år siden.  Tag bare f.eks algebra (1600 f.Kr.) og pythagoras lov (500 f.kr.) [1,2].

Jeg vil nu komme med tre gode grunde til at du bør være fascineret af matematikken:

Eviggyldige logiske sandheder

Matematikken handler nemlig, i forhold til andre felter, kun om at at finde eviggyldige logiske sandheder. Når først et matematisk bevis er fundet gyldigt bliver det ikke lige pludselig erklæret ugyldigt et par år senere. I modsætning går der næsten ikke en måned uden at et eller andet nyt stof bliver anklaget for at give kræft og af et andet der tidligere har været anklaget for det samme bliver frifundet.

Netop derfor kan man også i matematikken helen tiden bygge ovenpå eksisterende viden fordi man ved at det fundament man bygger på er så robust.

Matematikken er smuk

Allerede i det gamle egypten var man fassineret af at tegne figurer og forme ved hjælp af matematik. Når man studerer naturen finder man på samme måde hele tiden mønstre som elegant kan beskrives matematisk. Det kan være mønsteret i en solsikke  eller formen på et sneglehus.  Dette har både kunstere og arkitekter taget til sig for lang tid siden og benytter matematikken til at lave flotte kunstværker og storslåede bygninger [3,4].

Matematik er grundstenen

I sig selv kan matematik ikke bruges til meget, men det er grundstenen i næsten alt andet videnskab. Fysikere ville ikke være i stand til at beregne hvordan en satelit skulle sættes i kredsløb om jorden og sociologer benytter sig i høj grad af statistik til at se på opførsel i store befolkningsgrupper.

Vi bliver tit imponeret over hvad f.eks. computere er i stand til idag, men mange af de store ting kommer fra matematikken. Kunstig inteligens f.eks i form af ansigtskendelse kommer fra at vi har formået at brug matematik til at beskrive et ansigt. På samme måde når vi betaler med dankort og skriver vores kodeord på en computer kan det kun lade sig gøre fordi vi har brugt matematikken til at finde sikre måder at kommunikere på.

 

(*) Hvis man vil filosofere yderligere over matematik kan begynde med at spørge sig selv: Er matematikken noget som vi opfinder eller noget som vi opdager? (se evt. video herunder)

[1] https://en.wikipedia.org/wiki/Algebra
[2] https://en.wikipedia.org/wiki/Pythagoras
[3] https://en.wikipedia.org/wiki/Mathematics_and_architecture
[4] https://en.wikipedia.org/wiki/Mathematics_and_art

No comments yet.

Skriv et svar

Powered by WordPress. Designed by WooThemes